Foreningen ”Nordiske Lirekassevenner” havde stiftende generalforsamling onsdag den 27. april 2005.

På generalforsamlingen deltog 20 personer og Jørgen Rosland blev valgt til formand, en position han har haft lige siden.

I løbet af kort tid, havde foreningen 27 medlemmer – i dag har foreningen hele 72 medlemmer,
som kommer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

Foreningen udgiver et foreningsblad med artikler om alt hvad der rører sig i lirekasseverdenen,
og heldigvis er der mange medlemmer, der leverer materiale til bladet.

I forbindelse med den årlige generalforsamling afholder foreningen en lirekassefestival,
hvor de medlemmer der deltager underholder byens borgere.

Bestyrelsen:
Formand Jørgen Rosland, Næstformand Jette Pedersen, Sekretær Kirsten Sander, Kasserer Niels Holmsteen, Medlem Lis Østergaard