
International Lirekassefestival Kerteminde 2025
juli 25 @ 13:00 - juli 27 @ 12:00

Det bliver en spændende, anderledes og spektakulær musikfestival, når lirekassemænd fra nær og fjern mødes til et brag af en lirekassefest i Kerteminde den 25.-27. juli 2025.
Parade og kirkekoncert
Midt i turistsæsonen vil der være både lirekasseparade, samlet lirekassespil, lirekassespil i gaderne, på torvet og på havnen. Der venter en helt speciel oplevelse, når Sankt Laurenti Kirke i Kerteminde for første gang danner rammen om en lirekassekoncert fredag den 25. juli 2025 kl. 19.00.
Fest, glæde og kulturhistorisk arv
Det er foreningen Nordiske Lirekassevenner, der i samarbejde med Kerteminde Turist og Erhverv, VisitKerteminde og Cityforeningen i Kerteminde, der står bag festivalen.
Formålet med festivalen er, foruden at skabe glæde, stemning og musikalske oplevelser, der er gratis og for alle, at formidle en vigtig kulturhistorisk arv gennem et nordisk og europæisk samarbejde.
I flere århundreder bragte lirekassemænd musikken ud til de fattige, og lirekassen tjente som en social foranstaltning for handicappede i en tid uden invalidepension og socialt sikkerhedsnet.