Festival

I 2023 vil Nordiske Lirekassevenners spektakulære, internationale lirekassefestival finde sted i kongebyen Nyborg fra den 21 til den 23 juli.

Nordiske Lirekassevenner glæder sig til at at sætte fest og farver på byen og skabe glæde og stemning med lirekassemusikken.

Som det fremgår af dette gamle foto, er det ikke kun kongerne, der i gamle dage har holdt til i Nyborg – men også lirekassemændene. Lirekassemanden på postkortet herunder er fotograferet foran fotograf Nørremarks forretning i Nørregade i Nyborg.

Sæt X i kalenderen og glæd dig til en spændende oplevelse, når lirekassemænd og koner fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig holder festival og sætter kulør på Nyborg med gamle lirekassetraditioner og arrangerer en spektakulær og forunderlig smuk kirkekoncert.

Festivalen arrangeres i samarbejde og med støtte fra med VisitNyborg og Storebælt Signatur og Konference samt Nyborg Vor Frue Kirke.

Lirekassemand foran Fotograf Nørmarks forretning i Nørregade i Nyborg.
Lirekassemand foran Fotograf Nørmarks forretning i Nørregade i Nyborg. omkring år 1900.

Lirekassefestival i Nyborg