
På Den Internationale Lirekassefestival i Svendborg 24-26/7 2026, kan du møde Jørgen Rosland og Kirsten Sander fra Brøndby.
Jørgen Rosland stammer fra Frederiksberg. Som ung blev han Danmarksmester i skøjteløb. Siden rejste han, i sin ungdom, i syv år rundt som verdensstjerne i showet Holliday on Ice.
Efter det blev han dekoratør, arbejdede med reklame og rejste jorden rundt i forbindelse med udstillinger og messer. Han kastede sig sideløbende over andre kreative interesser. Startede som professionel julemand, købte siden en lirekasse og blev professionel lirekassemand.
Jørgen Rosland er initiativtager til Dansk Julemandslaug, hvor han har været oldermand. I 2005 stiftede Jørgen Rosland foreningen, Nordiske Lirekassevenner, og var i 20 år foreningens formand.
Den karismatiske, Jørgen Rosland, en habil tryllekunstner med rod i Magisk Cirkel. Samtidig er den nu 84-årige Jørgen Rosland en yderst begavet og fantasifuld kunstner, der maler, udstiller og laver børnebøger.
I Kerteminde spiller Jørgen Rosland og fruen, Kirsten Sander Nielsen, på en tysk Hofbauer lirekasse med 37 toner samt en tilhørende harmonika.
Lørdag den 25/7 vil Jørgen Rosland ved et lille event på Lilletorv præsentere sine børnebøger, mens Kirsten Sander Nielsen spiller gamle, kendte børnesange.

