På Assens Lirekassefestival kan du møde en ægte swabisk alpemand

Den 71 årige karismatiske lirekassemand, Rudi Clausnitzer, kommer fra Nattheim i Sydtyskland. Siden 1958 har han boet i de Swabiske Alper 560 meter over havets overflade. De Swabiske Alper er verdenskendte – ikke mindst fordi det netop er her, i en alpehule, man har fundet rester af de første mennesker i Europa. En 40 000 år gammel skulptur, forestillende en kvinde, skåret i en mammuttand, vidner om den første swabian slægt.

Rudi Clausnitzer  er efter eget udsagn en af efterkommerne – en ægte schwabe. Han er 1,68 meter høj, bruger størrelse 40 i sko – og nægter at oplyse sin vægt.

Den sydtyske alpemand Rudi Clausnitzer vil til lirekassefestivalen i Assens medbringe noget så specielt som en original, gammel Bacigalupo-valselirekasse fra 1898. Lirekassen kan spille otte melodier og har to registre. Samtidig medbringer Rudi Clausnitzer en lirekasse til papirruller, med 31 toner 119 piber og seks registre, bygget af den legendariske afdøde orgelbygger Joseph Raffin.

 

Den tyske alpemand Rudi