Slovakisk lirekassepar med marionetdukker

På den internationale lirekassefestival i Assens, 19-21 juli 2024, kan du møde det slovakiske lirekassepar Tomáš og Zuzana-Mariana Plaszky, der kommer fra byen Košice.

På lirekassefestivalen i Assens optræder Tomáš og Zuzane Plaszky ikke bare med to lirekasser, men også med marionetdukker, flaskemusik, en hund der træner i trapez og en dansende hest.

I Slovakiet er Tomáš kendt for sit dukketeater, han optræder jævnligt med dukkerne på slovensk tv. Og når parret optræder med lirekassemusik, indgår dukkerne ofte som en del af underholdningen.

Parret deltager løbende ved forskellige international lirekassefestivals i Tyskland, Ungarn, Tjekkiet, Polen, Frankrig, Slovakiet, Rumænien og Estland.

De er desuden initiativtagere til den Internationale Lirekassefestival i Košice. I 2024 finder den syvende festival sted, som en del af VIRVAR Festival – en dukkefestival for familier.

Til festivalen i Assens medbringer Tomáš og Zuzana-Mariana Plaszky en mekanisk Raffin koncert-lirekasse med 20 toner 78 piber og 6 registre, bygget i 2012. – Samt en Raffin koncert-lirekasse med 31 toner, 84 piber og 4 registre, bygget i 1986.

 

Slovensk teaterdirektør og dukkefører Tomas